Wegner - for eliten og for folket

Hans Jørgen Wegner er måske én af de bedst kendte danske møbeldesignere, men også én af de bredest favnende. Med en snedkeruddannelse fra 1931 og en efterfølgende studietid ved Kunsthåndværkerskolen i København, blev han den helstøbte blanding af kunstner og håndværker, der, måske særligt på daværende tidspunkt, gjorde en god møbeldesigner.
Wegner er ophavsmand til et utal af dansk møbelhistories klassikere, og har sågar været medvirkende til at sætte Danmark på verdenskortet med stolen PP503, i folkemunde kendt som "Den runde stol". I USA kaldes PP503 for "The Chair", hvilket på mange måder er sigende for filosofien bag Wegners design. I Wegners optik var der nemlig noget smukt i at barbere designet ned til det minimale og, måske i højere grad, det optimale. Mennesket behøver "bare een god stol", hvilket da også er blevet titlen på Designmuseum Danmarks store 100 års markering af Wegners fødsel.

Model PP503 fremstilles stadig i dag, og koster i omegnen af 26.000 kr., hvilket i de fleste husholdninger må regnes som en god sjat penge. Også andre klassikere som påfuglestolen, bamsestolen og gyngestolen PP124, ligger i et prisleje der er udenfor manges rækkevidde.
Men til trods for Wegners tydelige feinschmecker-appel, var han også en folkets mand. Han har blandt andet tegnet en serie for de danske Brugsforeninger, FDB (i dag COOP). FDB møblerne er for nylig blevet relanceret både hos COOP, men også af designerduoen HAY, som har opkøbt rettighederne til enkelte modeller.
FDB møblerne blev tegnet i den socialistiske prægede tidsånd der herskede op gennem det 19. århundrede, og med den almindelige arbejder i tankerne. Møblerne er smukke, men først og fremmest funktionelle møbler, der kan erhverves for rimelige penge. Til forskel fra de tidligere nævnte Wegner møbler, koster FDB møblerne nemlig kun cirka en tiendedel af hvad hans andre værker koster.

Her ses forbrugermagasinet Samvirkes bud på hvordan FDB-familiens genforening kunne se ud i en moderne kontekst

FDB møblerne er med tiden blevet ikoniske, og de færreste hjem kan sige sig fri fra at have ejet en tremmestol af den ene eller den anden art, henover de seneste 70 år. For mange af os var de en del af vores barndomshjem, og for endnu flere er de et eftertragtet loppefund, i tidløst design med retro undertoner.
Dog bør det nævnes at Wegner ikke var alene om at tegne til FDB, men at han også arbejdede tæt sammen med blandt andre Børge Mogensen. Også navne som Poul M. Volther og Ejvind A. Johansson har bidraget til den tilsyneladende udødelige samling.

Med andre ord kan man sige at Hans Jørgen Wegner 100 år efter sin fødsel, er mindst lige så aktuel som han var i sin karrieres højdepunkt. En funktionalistisk æstetiker der henvender sig til eliten, såvel som den brede befolkning, med et øje for design der er så typisk nordisk, at hele verden er faldet for det.









For mere information om produktionen af PP503 i dag, anbefales denne video.

Læringsmålstyret undervisning

Gruppe 2: Heidi, Marte, Sif, Sisse og Josefine.

Nedenfor ses et fiktivt undervisningsforløb i en 6. klasse, planlagt med udgangspunkt i læringsmålstyret undervisning. Forløbet strækker sig over otte uger og har temaet "Udeskole".
Vi har valgt at eleverne skal bygge en bioak, med den hensigt også at kunne bruge den udenfor undervisningen. Man kunne for eksempel forestille sig at bruge bioakken i forbindelse med en forældreaften, således at eleverne kan se et konkret formål med produktet, og at man derigennem kan understøtte meningsfuld læring. Derudover er det en god idé at bygge bro mellem skole og hjem, ved at inddrage forældrene i en social arena.

Læringsmål i fokus

Uge 1
Færdighed og viden om idéudvikling

Uge 2
Færdighed og viden om idéafprøvning

Uge 3+4
Færdighed og viden om teknikker og materialekendskab

Uge 5+6+7
Produktrealisering

Uge 8
Evaluering

Konkrete mål

• Træfældning
• Rebslåning
• Idéudvikling over form og konstruktion
• Modelbygning over idéer
• Bioakbygning
• Evaluering

Undervisningsplan og rammesætning

Uge 1
Introduktion og idéudvikling i grupper.

Uge 2
Modelbygning af bioak og præsentation for klassen.

Uge 3
Træfældning (lærerstyret) inklusiv kort oplæg om bløde og hårde træsorter, deres anvendelsesmuligheder, samt introduktion til relevante teknikker og metoder.

Uge 4
Rebslåning, herunder introduktion til relevante teknikker, materialevalg, trådtykkelser med mere.

Uge 5+6+7
Bygge bioak.

Uge 8
Evaluering, både på individ- og gruppeniveau.

Træstammer og tungt arbejde

Over de sidste par uger har alle på holdet arbejdet med bearbejdning og udsmykning af træstammer.
For overskuelighedens skyld har jeg delt forløbet ind i fire dele; designproces og idéudvikling, idéindsnævring og forløbsplanlægning, udførelse og teknikafprøvning samt selvevaluering og refleksion.

1) Designproces og Idéudvikling

Projektet blev sparket igang med en større fælles opgave. Opgaven bestod i at vi i grupper á 4-5 personer blev bedt om at udvikle en konstruktion, der skulle placeres på skolens matrikel. Konstruktionen kunne have en funktion eller blot være dekorativ, men det var et krav at samtlige ti birkestammer skulle indgå. Ligeledes var det et krav at stammerne skulle bevares hele, og at de skulle afbarkes.

Min egen gruppe og jeg kom på følgende forslag:

En konstruktion bestående af tre ens trekantsformationer hvilende på hinanden. Idéen var at konstruktionen skulle kunne bruges som udendørs klasserum, sidde-/hvilemøbel og socialt samlingspunkt. Udover trekantsformationerne skulle der også bygges et bord, der kunne fungere som lærerbord eller talerstol. Her kunne også tilføjes en grill- eller bålplads, for at understøtte funktionen som socialt samlingspunkt. Desuden skulle der betonstøbes plantekasser til krydderurter, hvilket ville opfordre yderligere til at studerende på Blaagaard kunne anvende konstruktionen udenfor undervisningstiden til for eksempel grillaftener eller lignende. Desuden ville urtebedene gå godt i spænd med de allerede eksisterende æbletræer.
Placeringen valgte vi ud fra det faktum at det allerede var et naturligt samlingspunkt for studerende på materiel design, men at der var en mangel på siddemøbler. Derudover er der sol på placeringen det meste af døgnet, og på den måde ville man kunne anvende konstruktionen helt fra tidligt forår til sent efterår.

Alle grupper præsenterede deres projektforslag, der blev givet respons og alle forslag blev taget op til revision i lærerteamet.

2) Idéindsnævring og forløbsplanlægning

Efter underviserne havde diskuteret gruppernes forslag, fremlagde de en projektplan der på mange måder var et sammenkog af de mange forskellige idéer. I modsætning til i den oprindelige idéfase, var der her taget hensyn til hvad der kunne lade sig gøre i praksis. Herunder måtte inddrages faktorer som lovgivning, tidsramme, læringsmål og andre praktiske overvejelser.

Den endelige beslutning landede på en konstruktion med vertikalt rejste stammer i en spiralformation, hvor afstanden mellem stammernes placering øgedes gradvist. Stammerne skulle udformes som blyanter, og dekoreres efter eget ønske.

Sisse og jeg lavede en skitse over stammen og indkorporerede et grafisk fiskeskælsmønster. De øverste buer i mønsteret skulle henlede tankerne på de buer der naturligt opstår på en spidset blyant.

3) Udførelse og teknikafprøvning

Vi startede med at afbarke stammen ved hjælp af en båndhøvl. Stammen blev tilspidset med kædesav, og rettet til med økse og båndhøvl. Derefter forkullede vi overfladen med en gasbrænder. Forkullingen gav en flot overflade, men fungerede også som en naturlig imprægnering, der gør stammen vejrbestandig og forhindrer råd og tæring. Udskæringen til mønster foregik med henholdsvis huljern og stemmejern. Da stammen var færdig blev der gravet et 70 cm dybt hul, stammen blev rejst og jorden omkring stampet godt til.

4) Selvevaluering og refleksion

Arbejdet med træstammer har for mig været både udfordrende og lærerigt. Jeg har tilegnet mig viden om teknikker jeg ikke havde megen kendskab til på forhånd. På mange måder egner lignende projekter sig også til elever i folkeskolen. Skulle jeg selv vælge at lave et lignende forløb, føler jeg dog at det vil være nødvendigt at eleverne i højere grad inddrages i den endelige beslutningstagen. Jeg er af den overbevisning at en høj grad af elevinvolvering vil øge følelsen af medbestemmelse og ejerskab i projektet, hvilket i sidste ende vil højne motivationen. En højnet, indefrakommende motivation hos eleverne vil skabe bedre arbejdsindsats og øget arbejdsglæde. Derudover er det værd at nævne, at det har været et fysisk krævende arbejde, og at det derfor egner sig bedst til større elever (eller klasser med stærke lærere).