Eksamensprojekt: Identitet & Rødder

Tankerne bag

Når jeg arbejder med undervisningsplanlægning, er en af de vigtigste faktorer for mig, at eleverne kan blive motiveret indefra. Uanset hvor spændende og målorienteret ens undervisning er, kommer man ingen vegne, hvis eleverne ikke er motiverede. Personligt tror jeg, at den letteste måde at motivere mennesker på, er ved at tage udgangspunkt i dem selv. Hvor ucharmerende det end måtte lyde, er der nok lidt sandhed i, at de fleste mennesker bedst kan lide at tale om sig selv.
Derudover er jeg også af den overbevisning, at det er sundt for et barns identitetsdannelse, at være i stand til at reflektere over sig selv og sin egen rolle i forhold til resten verden. Herunder ligger også en evne til at se sig selv som en del af den kultur man fødes ind i, hvadenten man ønsker at identificere sig med den, eller tage afstand fra den.

Projektet i korte træk

Når projektet skal udføres i folkeskolen, er det meningen at eleverne i fællesskab skal bygge et siddemøbel, der skal stå i klasselokalet eller en nærliggende aula. Derefter skal eleverne individuelt gennem en designproces, hvor de skal designe en siddepude med udgangspunkt i en kultur de betragter som en del af deres rødder eller identitet. Her eksisterer også nogle fastere rammer og mål, for eksempel skal de være i stand til at sy en lynlås i puden.

Designprocessen

Denne proces er systematiseret ved hjælp af en forenklet udgave af Mette Volfs model fra bogen "Design - proces og metode".

Programmering

Med afsæt i ovenstående tanker, arbejdede jeg videre med idéen om at tage udgangspunkt i individet og i arbejdet med dennes identitetsudvikling. Det ledte mig til at fastsætte tematikken "Identitet og rødder". Herfra udarbejdede jeg følgende problemstilling:

"Hvordan kan vi, på en meningsfuld måde, bringe viden om materiel kultur ind i håndværk og design undervisningen?" 

Idégenerering og research

Eksempel på mindmap. Resten af skitserne kan ses på udstillingen.

Jeg startede med at researche på min egen kulturelle baggrund, siden det var den min personlig version af opgaven skulle tage udgangspunkt i. Derefter organiserede jeg mine idéer og lod dem udbygge sig ved hjælp af mindmaps. Jeg brugte webværktøjet Pinterest til at lave moodboards, som fungerede som inspiration til mit produkts design. Efterhånden som idéerne blev mere konkrete, tegnede jeg nogle forskellige skitser, for at konkretisere idéerne yderligere. 

I sidste ende besluttede jeg mig for at skabe et produkt opbygget omkring tre temaer: dansk designtradition med et moderne twist, mit barndomshjem på Lolland og min families sigøjnerbaggrund.

Konceptudvikling

Tidligt i processen stod det klart for mig, at jeg ville lave en bænk med to tilhørende siddepuder. Jeg følte at det var den bedste måde for mig, at afspejle det tænkte undervisningsforløb refereret under punktet "Projektet".

Diverse afprøvninger.

Som en del af konceptudviklingen lavede jeg også en masse afprøvninger. Her fokuserede jeg mest på tekstilerne til siddepuderne, da det var dem jeg var mest i tvivl om designet på. På den måde kunne jeg se hvad der fungerede bedst i virkeligheden, og det medførte naturligvis en del fravalg. Jeg endte med at beslutte mig for to pudedesigns: Én der var inspireret af klassiske, blomstrede tørklæder, som dem sigøjnere traditionelt har båret, og én der var i en kraftig strik med samme farve som de rapsmarker, der omgav mit barndomshjem. Den blomstrede pude lavede jeg ud af et håndfarvet tørklæde i ren uld, som jeg gav ekstra styrke og stabilitet ved at stryge vlieseline på bagsiden. Garnet til strikpuden var i en blanding af norsk uld og polyamid, hvilket giver ekstra slidstyrke, og er velegnet til møbler.  

Til selve siddemøblet lavede jeg kun en enkelt afprøvning på forhånd, da det egentlig kun var samlingerne jeg ikke følte mig skråsikker på. Jeg testede en tapsamling og en dyvelsamling, og vurderede at dyvelsamlingen var den bedste vej at gå. 

Detaljering

Her ses dyvelsamlingen i benene,
samt dyvelhullerne til de tværgående støtter.

Jeg startede detaljeringsprocessen med at lave en udførlig arbejdsplan, så jeg vidste hvor jeg skulle starte og ende. Jeg lavede også en skabelon til bænkens stel ud fra min tekniske tegning, som jeg havde produceret ud fra skitserne fra konceptudviklingen. På den måde kunne jeg være helt sikker på, at stellet blev symmetrisk. Derefter blev de skåret ud på båndsav og samlet med dyvler. Så blev de pudset til og rundet af, således at de var helt ensartede. De to tværgående støtter satte jeg derefter fast med dyvler, og så havde jeg et samlet understel. Herefter sleb jeg sædet grundigt ned, og lakerede de to dele hver for sig med klar skibslak. 

Til venstre ses sædet efter det blev slebet, og til højre ses sædet
før det blev slebet.

Her ses sædet efter det er behandlet
med flere lag klar skibslak.

Egentlig var det meningen at sædet skulle hæftes til stellet med dyvler, men undervejs ombestemte jeg mig og besluttede mig for at bruge messingskruer. Først og fremmest syntes jeg at de var dekorative, og passede godt til den glød træet havde fået efter at være blevet lakeret. Dernæst er sædet relativt ujævnt, og havde jeg lavet en dyvelsamling, er det ikke sikkert at det var blevet hverken kønt eller elegant. Messingskruer er i øvrigt gode til egetræ, da det er en zinklegering og derfor ikke reagerer med garvesyren i træet. Et alternativ kunne have været galvaniserede skruer. 

Til venstre ses den strikkede pude, og til højre den
sigøjnerinspirerede

Puderne var relativt ligetil. Som beskrevet ovenfor strøg jeg vliseline på bagsiden af den der skulle laves af et tørklæde. Den strikkede del af strikpuden, monterede jeg på et stykke hvidt stof, magen til det resten af puden består af. Det gjorde jeg hovedsagligt for at skabe stabilitet i stoffet, men også for at man ikke skulle kunne se monteringspuden gennem hullerne i strikken. Strikdelen er i øvrigt strikket med et daisy stitch på pind str. 20.

Evaluering

Alt i alt er jeg ganske tilfreds med produktet. Det er klart at selve bænken, nok ikke er egnet til at lave i folkeskolen, da der nok er lidt rigeligt præcisions- og detaljearbejde, men idéen bag er god nok. Det mest optimale ville være at lade eleverne selv designe deres eget siddemøbel, indenfor nogle givne rammer. Disse rammer kunne for eksempel være bæredygtighed. Eventuelt kunne man idéudvikle på siddemøblet i matrixgrupper, for så derefter at beslutte det endelige design i plenum. På den måde kan læreren også facilitere den endelige beslutningstagning, og rådgive om hvad der kan lade sig gøre i praksis. Denne vekselvirkning mellem et fælles projekt og et individuelt produkt, er også en god måde at sikre både samarbejde og selvstændighed. 

Alt i alt vil hele projektet kunne virke som en slags kulturpulje, der gemmer en lille bid af hver og én elev i klassen, og på den måde repræsenterer både enhed og diversitet. Optimalt vil det også kunne bidrage til integration, og lægge op til debat om etnocentrisme.