3. studieopgave: Lampedesign

En lys idé

Med udgangspunkt i beskrivelsen for 3. studieopgave har jeg designet en lampe. Alle mine tanker gennem processen har jeg nedfældet i det følgende. God fornøjelse!

Idégenerering

Under idégenereringen var jeg gennem mange idéer, nogle mere brugbare end andre. Enkelte nærmede sig færdige produkter, mens andre bare var ord, følelser, billeder eller tilfældige strøtanker.
Som udgangspunkt ville jeg gerne lave en loftslampe, der kunne give et behageligt, men også praktisk anvendeligt, all-round lys. Jeg havde en løs idé om at placere noget drejet træ i toppen af lampen, og at folde en skærm i papir, der kunne passe til. Tanken var at lade formgivningen af lampen inspireres af en vintergæk.




Det var vigtigt for mig at skabe et dynamisk design, hvor materialerne kunne give hinanden modspil i kraft af mødet mellem bløde og hårde former. Derfor lavede jeg flere skitser, hvor jeg eksperimenterede med skarpt foldede skærme kombineret med rundede, organisk formede fatninger i træ. Her var skærmene særligt inspireret af genstande som vifter og præstekraver. Ligeledes eksperimenterede jeg med skarpt drejede, minimalistiske, koniske fatninger, og blødere, rundede skærme, inspireret af drivende skyer og candyfloss.

Én af skitserne over mine idéer og overvejelser

Konceptudvikling

Skærmen

Da jeg skulle finde den endelige form til skærmen, fandt jeg inspiration i andre lignende produkter. Blandt andet skævede jeg meget til de populære origamilamper fra hollandske Studio Snowpuppe, men også til det mere hjemlige Le Klint.

Til venstre ses Le Klints klassiske Pendel 153 og til højre Studie Snowpuppes
 mere moderne bud på en origamilampe, modellen "Moth".

Derudover tog jeg på Louisiana og så den dansk-islandske kunstner Olafur Eliassons værk "Model Room" fra 2003. I mange af hans modeller genkendte jeg de foldeteknikker, som jeg også havde stiftet bekendtskab med i foldningen af lamper, og jeg fik åbnet øjnene for de mange muligheder indenfor origami.

Et par snapshots fra mit besøg i Olafur Eliassons "Model Room" (2003)

Da jeg langt om længe selv følte mig rustet, til at give mig i kast med at lave mine egne modeller, startede jeg med at undersøge forskellige vejledninger jeg fandt på nettet. Jeg prøvede kræfter med flere af dem og prøvede også at kombinere nogle. Til sidst fandt jeg en model der mindede meget om Studio Snowpuppes "Moth" (se billede ovenfor), og som byggede på den klassiske origami teknik om at folde "magiske bolde". Dog ville skæbnen at det slet ikke lykkedes mig at følge instruktionerne korrekt, og at det jeg sad med mellem hænderne i sidste ende, ikke mindede spor om billedet på min skærm. Det gjorde mig imidlertid ingenting, og jeg var faktisk mere tilfreds med mit nye resultat. Sådan gik det til at jeg ved et (held i) uheld opfandt min egen origamiskærm.

Efter mange mere eller mindre vellykkede
 forsøg med modelbygning, var det denne
 lille fyr der vandt ræset.

Da den endelige skærm skulle foldes, måtte jeg tage stilling til hvilket papir, der skulle anvendes. Det var imidlertid ikke så let, da papiret både skulle være kraftigt nok til at skærmen kunne holde formen over længere tids anvendelse, men samtidig også tyndt nok til at der kunne komme lys igennem, og til at folderne kunne blive skarpe. Efter nogen tid research kom jeg frem til at papiret burde ligge mellem 90 og 120 g/m². Altså en kende tykkere end almindeligt kopipapir. Opgaven blev yderligere besværet af at papiret skulle være næsten 2,5 meter langt, og altså derfor var nødsaget til at komme i rulleform.

Da den endelige skærm skulle foldes, gangede jeg målene fra modellen op, og lavede skærmen i firedobbelt størrelse af modellen. I håbet om at lave så usynlig en samling som muligt, syede jeg skærmen sammen med almindelig sytråd. Det gav mig i øvrigt også en mulighed for at pille stingene op og lave det om, hvis noget skulle gå galt, i modsætning til hvis jeg havde brugt lim. En anden gang vil jeg ikke afvise at hvidmalede clips muligvis kan være både pænere og lettere at håndtere.
For at afstive skærmen syede jeg en metalring lavet i kraftig messingtråd fast på indersiden med bittesmå sting.

Fatningen

Den drejede topskål i træ var tænkt som havende flere funktioner. Først og fremmest skulle den støtte skærmen, og hjælpe den til at holde formen. Dernæst skulle den skjule den mindre dekorative top af lampeskærmen. Derudover var der et æstetisk aspekt tilstede, i og med at jeg ganske enkelt syntes at det ville være dekorativt.

Jeg fik fat i noget fint, tørt mirabelletræ, og selve drejearbejdet gik relativt let, da jeg havde øvet mig lidt på forhånd. Dog var træsorten så hård, at skålens overflade ikke blev så glat, som jeg kunne have ønsket mig, men det var heldigvis mest et problem på indersiden. Det endelige resultat blev pudset godt af og fik en gang linolie, hvilket fik træets flotte rødlige farve til at virke endnu dybere. Alt i alt et godt resultat.

Topskålen før og efter behandling med linolie.

Selve elektrikerarbejdet var relativt lige ud ad landevejen, med den undtagelse at jeg har sat en silikonehætte over fatningen. Silikonehætten matcher farven på ledningen, og har udelukkende den funktion, at den gør lampen pænere at se på nedefra.

Her kan silikonehætten svagt skimtes. Yderligere ses den
tidligere nævnte metalring, som skal skabe stabilitet.

Detaljering

I den sidste fase, hvor lampen skulle samles, havde jeg mulighed for at lave enkelte små tilpasninger. Her foretog jeg flere til- og fravalg. Blandt andet havde jeg tænkt at jeg ville spraye lampen med klar lak for både at stive af, men også at give et mere fuldendt look. Efter at have lavet flere lakprøver, konstaterede jeg dog at det ikke var nødvendigt. 

Det endelige resultat

Didaktiske overvejelser

Selve idéen med at designe en lampe, vil jeg egentlig mene er velegnet til brug i folkeskolen. At folde en skærm i papir, kan sagtens være et udgangspunkt for opgaven, da det er en meget alsidig ramme at sætte. Papir kan nemlig foldes i alt fra en simpel vifte til kompliceret origami, og kan derfor tilpasses de mange forskellige niveauer, der typisk vil være i en almindelig folkeskoleklasse. Derudover kan det øge elevernes materialekendskab at arbejde med et dagligdagsobjekt på en, for nogen, uvant måde. Netop materialekendskab er også en central del af fælles mål for faget håndværk og design.

I øvrigt mener jeg at eleverne sagtens selv kan samle fatninger og stik, da det er relativt ukompliceret. At skabe en genstand fra bunden der kan noget og som rent faktisk virker, vil kunne skabe en mestringsfølelse og en følelse af succes hos eleverne, hvilket igen vil lede til øget indre motivation.