1. studieopgave: Taburet

 Taburet

Min første studieopgave bestod i at designe en taburet, med afsæt i genbrugsmaterialer. Som det af og til går med designprocesser, startede den ikke dér hvor jeg normalt ville have startet den; ved skrivebordet. Derimod startede den da vi på maskinkurset i Skovlunde, fik stillet den opgave at vi skulle fremstille et produkt uden brug af søm, skruer og lim. Da jeg er stædig modstander af at få gode idéer og kun udføre dem halvt, besluttede jeg mig for at gribe chancen for at fremstille et produkt jeg kunne arbejde videre med senere hen. Således lykkedes det mig at gennemføre flere skridt i min designproces, end jeg ellers ville have haft tid til.

Problemanalyse

Da jeg skulle opstille problemanalysen, valgte jeg at tage udgangspunkt i et for mange, måske særligt københavnere, velkendt problem. Pladsmangel. Selv bor jeg på et lille kollegieværelse, og jeg har ikke udsigt til at flytte i hverken hus eller herskabslejlighed lige foreløbig. De lejligheder der er indenfor min rækkevidde, er som københavnerlejligheder er flest - trange!
Derfor blev det vigtigt for mig at lave et produkt der kunne opfylde flere behov på samme tid, men også hurtigt kunne pakkes væk uden at fylde en masse. Samtidig skulle det også helst være æstetisk pænt at se på, og ikke ligne et campingmøbel eller noget der på anden måde var på midlertidigt besøg i ens hjem.

Her ses Peters stol og bord af Hans J. Wegner

Straks tænkte jeg på Peters stol som Wegner designede til Børge Mogensens lille dreng under 2. verdenskrig. Den er nemlig så smart at den, på ægte ikea-vis, kan leveres i en flad pakke og samles næsten som et puslespil. Da var første skridt på vej mod idégenereringen taget.

Idégenerering og konceptudvikling

Heldigvis var vejret ganske tilforladeligt, og så gør det jo
ikke så meget at man må starte forfra et par gange.

Jeg fik den idé at lave et kombimøbel, der kunne fungere både som taburet og sidebord. Jeg gik hjemme hos mine forældre og rodede længe, med at lave skitser, for så at fremstille dem i pap, for så at lave en ny skitse og lave en model af den i pap, og så forfra igen...
Med andre ord vekslede jeg mellem idégenering (skitsetegning) og konceptudvikling (idéafprøvning gennem modelbygning).

Siden opgaven også havde den dimension at skulle kunne samles uden søm og skruer for at kunne bruges til maskinkurset, gav det en ekstra udfordring.

 
 




Jeg konstruerede et understel i to dele, der kunne samles og skilles ad igen. I genbrugsmaterialernes navn gik jeg på jagt i min kære faders brændestak og fandt en gammel ahornstamme, han havde haft liggende i årevis. Den var en smule angrebet af fugt og råd, hvilket gav den et helt specielt mønster i overfladen, som jeg faldt for på stedet. Så var det bare frem med motorsaven og med at få skåret en skive af det, og 3-2-1, så havde jeg forstadiet til et kombineret sæde og bordplade. Ahorn er i øvrigt en stærk træsort, der egner sig fremragende til for eksempel denne her type brug.

Den har ganske vist en knastfejl, men jeg synes den
ligner en fin lille fugl i flugt, så jeg valgte at lade den blive.

På maskinkurset blev min papmodel til en model i krydsfiner, og således fik jeg endeligt bevis for at min papmodel ikke var helt dum. Der var altså grundlag for at bruge tid og materialer på at fremstille en smukkere og mere holdbar udgave af taburetten. Det blev sidste led i min konceptudvikling.

En lidt jilket udgave af taburetten,
men dog med tydeligt potentiale.

Detaljering

I værkstedet fandt jeg nogle aflagte stumper af fyrretræsbrædder, som ganske vist ikke var helt ens. Dem sleb og afrettede jeg, til jeg syntes de var nydelige og ikke mindst ens. I min model af taburetten er de to dele taburettens understel består af, skåret i ét stykke finer. Det kunne ikke lade sig gøre på den endelige udgave af to årsager:

1. Brædderne var ganske enkelt ikke brede nok.

2. Retningen af træets årer ville kompromittere stellets styrke og holdbarhed.

Løsingen blev derfor at lave krydset på stellet for sig, og fæstne det til benene med en bladsamling.

Således kunne jeg bevare hak-i-hak samlingen, der gør det muligt at skille stellet ad.

Jeg gjorde meget ud af at finishen skulle være i orden.
Alle kanter er rundede og slebet bløde som en barnenumse (som min gamle sløjdlærer ville have sagt), og pladen er ligeledes møjsommeligt slebet og olieret, så mønsteret står klart frem.
Som en lille ekstra detalje lavede jeg en slags hvælving i den del af stellet som ahornpladen hviler på. Det giver pladen lidt mere materiale at hvile på, og fungerer som en stabilisator, men derudover ser det også bare lækkert ud.

Dermed lykkedes det mig at lave et møbel der ikke ligner noget midlertidigt, det har flere funktioner og ikke mindst kan man på få sekunder klappe det sammen og gemme det i en skuffe eller bag sofaen.

  

  

Didaktiske overvejelser

Jeg tror med fordel man kan anvende projektet i folkeskolen, da det er en fin måde at lære forskellige teknikker på. Man lærer både hak i hak samlinger og bladsamlinger, hvor det handler om at være præcis og have håndværket i orden. Derudover er der også et element af materialelære, da man er nødt til at forstå, hvordan man må tage træets årer i betragtning, for at skabe noget holdbart.
I øvrigt kan man jo eksperimentere med for eksempel at støbe sædet/bordpladen i beton eller noget andet kreativt, og på den måde for alvor transformere et oplagt sløjdprojekt til et håndværk og design projekt.